Kvalitetskoordinator – Rejer, Krabber, Rogn & Hjemmemarked
Bliv en nøgleperson i udviklingen af fødevaresikkerhed og kvalitet i Grønlands førende fiskeriindustri
Vil du arbejde i en branche med stor national betydning og være med til at sikre, at vores produkter lever op til de højeste standarder – både lokalt og internationalt? Som vores nye Kvalitetskoordinator får du en central rolle i kvalitetsafdelingen, hvor du bliver bindeled mellem produktion, myndigheder, kunder og certificeringskrav.
Du får en hverdag med stor variation, tæt kontakt til fabrikkerne og mulighed for at sætte dit præg på kvaliteten af produkter, der eksporteres til hele verden.
Dine ansvarsområder
I rollen får du ansvar for egenkontrol, BRC, MSC, færdigvarekontrol og myndighedskontakt inden for rejer, krabber og hjemmemarkedet. Du bliver en vigtig sparringspartner for både produktionen og teamlederen og får mandat til at godkende og iværksætte korrigerende handlinger ved intern audit.
Dine primære opgaver
- Implementering og løbende vedligeholdelse af egenkontrol på fabrikker
- Revision af egenkontrolsystemer i forhold til kundekrav og myndighedskrav i Grønland, Danmark og udland
- Audit og opfølgning på fabrikker for at sikre høj produktkvalitet
- Deltagelse i kunde‑audits og håndtering af afvigelser
- Besvarelse af questionnaires og kundespecifikationer
- Udarbejdelse af handlingsplaner ved indskærpelser og påbud
- Undervisning i egenkontrol, hygiejne og skadedyr
- Bidrag til ombygningsprojekter og implementering af ny lovgivning
- Problemløsning ved fejlmærkning, kvalitetsmæssige og bakteriologiske udfordringer
Du må forvente 50–60 rejsedage om året til vores fabrikker.
Din profil
Vi forestiller os, at du har:
- Uddannelse som laborant, tekniker eller lignende
- Erfaring fra fødevareproduktion og kvalitetskontrol
- Kendskab til egenkontrolsystemer
- En systematisk og selvkørende arbejdsstil
- Gode IT‑færdigheder indenfor Office pakken, SAP og IPW
- Sprogkundskaber i dansk og engelsk – grønlandsk er en klar fordel
Vi tilbyder
- En vigtig rolle i en stærk og professionel kvalitetsafdeling
- Mulighed for at påvirke og udvikle kvaliteten i en af Grønlands største industrier
- En varieret hverdag med både kontorarbejde, audits og fabriksbesøg
- Et fagligt miljø med højt engagement og fokus på udvikling
Du vil referere til Teamleder i Nuuk.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kvalitetschef Dorthe Korsgaard på +299 58 69 80, doko@royalgreenland.com.
Ansøgninger sendt pr. mail vil ikke blive taget i betragtning.
Ansøgningsfristen er den 7. august 2026. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Er du interesseret, send din ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt eventuelle referencer til os.
Vi ser frem til at høre fra dig.