Køle- og frysetekniker til Royal Greenland i Tasiusaq (Nordgrønland)
Vil du bruge din tekniske erfaring dér, hvor din indsats virkelig kan mærkes? Og trives du med ansvar, stærkt kollegaskab og en hverdag tæt på både lokalsamfundet og naturen?
Royal Greenlands søger en erfaren køle- og frysetekniker til Tasiusaq i Upernavik området.
Stillingen er for dig, der har solid erfaring med køle- og fryseanlæg og gerne vil have en hverdag, hvor du får ansvar og mulighed for at gøre en konkret forskel. Måske bor du allerede i et bosted og kender livet og fællesskabet. Måske kommer du fra Upernavik eller et andet sted i Grønland- eller måske er du nysgerrig på, hvordan det er at bo og arbejde i et mindre samfund.
Fælles er, at du skal have lyst til at blive en del af Tasiusaq og samtidig være en del af Royal Greenland-Grønlands største virksomhed.
Din faglighed er vigtig for hverdagen
Når man arbejder med teknik i et mindre samfund, er man ikke bare én blandt mange. Din faglighed har betydning for, at produktionen fungerer, og at vi kan holde vores køle-og fryseanlæg sikkert og stabilt kørende.
Som køle-og frysetekniker får du derfor en vigtig rolle i den daglige tekniske drift. Vi søger dig, der har praktisk erfaring med industrielle køle- og fryseanlæg, og som har kendskab til kølemidler som ammoniak, Freon og CO₂.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Drift, service og vedligeholdelse af industrielle køle- og fryseanlæg
- Fejlfinding og reparation på køletekniske installationer
- Arbejde med anlæg baseret på ammoniak, Freon og CO₂.
- Drift og vedligeholdelse af industrielle frysere
- Deltagelse i installation og idriftsættelse af nyt teknisk udstyr
- Tekniske opgaver i forbindelse med den øvrige produktion
- Udkald og deltagelse i vagtordning- også i andre steder
Hvem er du?
Din præcise baggrund kan være forskellig. Det vigtigste er, at du har en stærk køleteknisk forståelse og praktisk erfaring med industrielle køle-og fryseanlæg.
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant køleteknisk uddannelse eller tilsvarende praktisk erfaring
- Har erfaring med industrielle køle- og fryseanlæg
- Har kendskab til og gerne praktisk erfaring med ammoniak, Freon og CO₂
- Kan bevare overblikket, når der opstår akutte tekniske udfordringer
- Er fleksibel og indstillet på, at arbejdsdagen ikke altid kan planlægges på forhånd
Et lille samfund- et stort fællesskab
Din faste base bliver Tasiusaq- hvor du bliver en del af et mindre lokalsamfund og kommer tæt på både kollegerne, produktionen og naturen.
For nogle er bygdelivet allerede en naturlig del af hverdagen. For andre kan stillingen være en mulighed for at opleve en anden måde at leve og arbejde på. Fælles er nærheden, fællesskabet og muligheden for at have en hverdagen, hvor man kan se betydningen af det arbejde man udfører.
Stillingen giver også mulighed for at komme rundt i området. Efter behov kan du blive involveret i tekniske opgaver på vores aktiviteter i de omkringliggende bygder og i Upernavik, som giver varieret arbejdsdag, mulighed for at opbygge et stærkt netværk og lære dygtige kolleger at kende på tværs af området. Samtidig får du mulighed for at bruge din specialiserede faglighed dér, hvor den har stor værdi.
Vi tilbyder
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job med spændende tekniske udfordringer og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og sammenhold er vigtig- både lokalt og på tværs af vores aktiviteter i Grønland.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og kompetencer.
Kunne Tasiusaq være det rigtige sted for dig?
Måske bor du allerede i området eller i en anden bygd og har lyst til nye faglige udfordringer. Måske overvejer du for første gang at arbejde og bo i en bygd.
Uanset din baggrund er du velkommen til at tage kontakt og høre mere om jobbet, arbejdsdagen og mulighederne hos Royal Greenland.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Geisler, Teknisk chef i Upernavik på mail: jgei@royalgreenland.com eller HR Business partner, Søren Olsen Damgaard på mail: sold@royalgreenland.com