AU–HR elev søges til Royal Greenland i Nuuk
Vær med til at skabe værdi for Royal Greenland og det grønlandske samfund
Er du optaget på Akademiuddannelsen i Human Ressources hos GBS? Så er det måske dig, vi søger.
Royal Greenland søger en engageret og nysgerrig AU-HR-elev til en delt plads mellem HR- administration samt trawler (HR) afdelingen på hovedkontoret i Nuuk.
Royal Greenlands hovedkontor er placeret i Nuuk. Vi har stor erfaring med AU-elever og har fået tilrettelagt et godt praktikforløb til vores elever i HR. Under introforløbet i HR vil du også opleve fabrikken og receptionen, så du lærer organisationen at kende på tværs.
HR-afdelingen består af i alt 15 medarbejdere fordelt i HR-faglige områder heraf 10 i HR-operations, Arbejdsmiljø, og Uddannelse & Udvikling og 5 medarbejdere i servicefunktioner (kantine, reception samt drift af kontorfaciliteter). Vi arbejder desuden tæt sammen med vores internationale HR-kolleger.
Vi arbejder blandt andet med:
·Personaleadministration og ansættelsesforhold
·Support til ledere og medarbejdere
·HR-systemer og data
·Ansættelseslovgivning og overenskomster
·Rekruttering og tilknyttede processer
·Ad hoc-opgaver/henvendelser
Bemandingsafdelingen består af tre medarbejdere, der sammen varetager den samlede bemanding og HR-koordination for 11 trawlere med omkring 450 ansatte.
Vi arbejder blandt andet med:
·Planlægning og koordinering af besætninger – sikrer, at alle skibe er korrekt bemandet i forhold til drift, sikkerhed og relevante certifikater.
·Rekruttering og onboarding af nye medarbejdere til flåden.
·Løbende dialog med medarbejdere og ledelse om arbejdsplaner, udskiftninger, kontrakter og praktiske forhold.
·Administration af certifikater, kursusplaner og compliance, så alle krav til sejlads og sikkerhed overholdes.
·Support til skibene omkring personlige forhold, turnus og bemandingsrelaterede udfordringer.
Afdelingen fungerer som bindeled mellem drift, HR og besætningerne og sikrer stabil, effektiv og professionel bemanding af hele trawlerflåden.
Din profil:
·Du er optaget på AU-uddannelsen i HR
·Du er nysgerrig, åben og god til at samarbejde
·Du trives med både rutine og varierede opgaver
·Du forstår at håndtere fortrolige og personfølsomme oplysninger
Mest af alt har du viljen til at gennemføre uddannelsen, og være med til at skabe værdi for samfundet
Vi tilbyder:
·Et spændende praktikforløb i Grønlands største virksomhed
·Indblik i en international organisation
·En virksomhed med fokus på uddannelse og udvikling
·Fuld praktikløn og pension under hele uddannelsen
·God kantineordning
·Et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt fællesskab
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bemandingschef Eqalunnguaq Kristiansen email: eqkr@royalgreenland.com eller HR konsulent Hans Rasmussen hara@royalgreenland.com
Vil du vide mere om at være elev hos Royal Greenland kan du kontakte Uddannelseskonsulent Tanja Knudsen takn@royalgreenland.com
Informationer om uddannelserne henvises til GBS Nuuks hjemmeside: AU i Human Ressources – Greenland Business School
Opstartsdato: 1. august 2026
Ansøgningsfrist:
31. maj 2026
Ansøgninger sendes via link på vores hjemmeside (og ikke via e-mail):
Vi afholder samtaler løbende.
Application Deadline: Sunday, May 31, 2026