Global COO til Royal Greenland – skab resultater gennem ledelse, drift og kvalitet

Har du erfaring med at lede komplekse driftsorganisationer på tværs af lande og kulturer? Kan du sikre effektiv drift, drive strategiske forandringer og samtidig balancere kommercielle mål med et stærkt samfundsmandat?Motiveres du af at stå i centrum for en international produktion med over 1.800 medarbejdere – og skabe resultater gennem ledelse, kvalitet og bæredygtighed?

Hvis ja, så er du muligvis vores næste Chief Operating Officer (COO).

Rollen

Som Global COO får du det øverste ansvar for Royal Greenlands operationelle forretning, fra indhandling og produktion til teknisk drift, flåde, indkøb og kvalitet i Grønland, Canada og Tyskland. Du bliver en central del af ledelsen og får en nøglerolle i realiseringen af koncernstrategien INUA 2027.

Du får direkte ledelsesansvar for ca. 10 ledere og det overordnede personaleansvar for mere end 1.800 medarbejdere på tværs af produktionsfaciliteter og trawlerflåde.

Organisationen omfatter:

  • Grønland: ca. 900 medarbejdere i landbaseret produktion, tekniske funktioner og råvarehåndtering
  • Canada: ca. 400 medarbejdere i forarbejdning og produktion
  • Tyskland: ca. 85 medarbejdere i forædlingsproduktion
  • Danmark: ca. 35 medarbejdere inden for indkøb, kvalitet, master data og teknik
  • Trawlerflåden: 11 fartøjer med omkring 450 medarbejdere

Dit ansvar

Du bliver den drivende kraft i udviklingen af hele værdikæden – fra indhandling og produktion til teknisk drift, indkøb, kvalitet og kapacitetsudvikling. Centrale ansvarsområder omfatter:

  • Sikre driftsmæssig effektivitet, kvalitet og bæredygtig udvikling i hele værdikæden
  • Lede tekniske og strategiske projekter, herunder modernisering og kapacitetsudvikling
  • Drive digitalisering, automatisering og datadrevet optimering af produktionen
  • Videreudvikle organisation, ledelseslag og talentpipeline i tråd med koncernens principper
  • Understøtte samarbejdet med CEO, direktion og bestyrelse
  • Indgå i dialog med nøgleinteressenter som medarbejdere, fagforeninger, leverandører og lokalsamfund

Din profil

Vi søger en leder, der kan kombinere strategisk overblik med praktisk forståelse for drift og produktion. Du har:

  • Solid international erfaring fra fødevare- eller procesindustrien – gerne fiskeri
  • Dokumenteret erfaring med strategisk og operationel ledelse på højt niveau
  • Erfaring med komplekse forandringsprocesser i større organisationer
  • Evne til at skabe retning, følgeskab og resultater gennem andre
  • Stærke kommunikative evner og kulturel forståelse
  • Forretningsmæssig tyngde og integritet i samarbejde med ejer og bestyrelse

Royal Greenland som arbejdsplads

Royal Greenland er en af verdens største leverandører af arktiske skaldyr og fisk. Koncernen er ejet af Grønlands selvstyre og driver mere end 40 produktionsenheder samt en moderne trawlerflåde. Med ca. 2.200 medarbejdere globalt forbinder vi Arktis med internationale markeder og arbejder målrettet med bæredygtighed, kvalitet og værdiskabelse.

Som COO vil du få en central rolle i at forene udvikling, ansvar og konkurrencedygtighed i en virksomhed med et stærkt samfundsmandat.

Praktisk

Stillingen er placeret på hovedkontoret i Nuuk, Grønland, og kræver fast bopæl her. Der må forventes 60–80 rejsedage årligt til internationale og lokale lokationer samt vores nøglemarkeder.

Du er flydende i et af de skandinaviske sprog og engelsk. Taler du også grønlandsk vil det være en fordel.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Preben Sunke på prsu@royalgreenland.com eller på +45 40597202

Rekrutteringen gennemføres i samarbejde med Odgers, som bistår Royal Greenland i processen og varetager den indledende dialog med udvalgte kandidater.



Application Deadline: Saturday, November 1, 2025

Royal Greenland Logo

Royal Greenland is one of the leading groups within fish and shellfish in Europe. As a global provider, Royal Greenland has experience in innovative product development and efficient distribution of quality products. Royal Greenland is a company with deep roots in Greenlandic culture. We have approx. 2300 employees in fishing, production and sales of high-quality seafood products for the world market. The group has its own trawler fleet and state-of-the-art factories in Greenland, Norway, Germany, Canada and Chile.

We look forward to receiving your application

If you have the desire and the skills, send us your application and your CV as soon as possible. We call for interviews on an ongoing basis and hire as soon as we have the right applicant.